Hvis du skal rejse uden for de danske grænser i sommerferien, så kender du måske til den følelse, der kommer op i dig, når du ser andre danskere på det hotel, hvor du bor, på den strand, du ligger, eller på den restaurant, du er ude at spise på.
Vi danskere er ikke det typiske folkefærd, der bare vader op til helt fremmede og begynder at starte en samtale (netværke). Det er lige med den undtagelse, når vi er på fremmed grund – altså på ferie.
Her er vi mere tilbøjelige til at snakke med andre, venlige sjæle – og især andre danskere. Her snakker vi om vores oplevelser på ferien, og vi gør det, fordi det er trygt at tale samme sprog og nogenlunde have de samme kulturelle forudsætninger for en tryg samtale.
Men det er de færreste af disse ferierelationer, der faktisk bliver til noget, når vi vender snuden tilbage mod den danske muld.
Det er der en helt bestemt grund til, hvis man spørger forskere.
Hvor lang tid tager det at danne en dyb relation? 🤝
Undersøgelser påpeger, at man helt konkret kan måle, når individer anser andre individer for bekendte, venner og nære relationer.
Ifølge den amerikanske forsker Jeffrey Hall fra Kansas Universitet, har han fundet formlen til, hvor lang tid det tager at danne en oprigtig relation til et andet menneske.
Han konkluderer:
✅ Det tager omkring 40 til 60 timer at gå fra ukendte til at blive bekendte med en lille relation til hinanden.
✅Det tager omkring 80 til 100 timer til at have en venskabelig relation.
✅Det tager omkring 200 timer, før man har en dyb og tæt relation til hinanden.
Han slår også fast, at jo yngre man er, desto lettere har man ved at udvikle tætte venskaber.
Hvad med dine kollegaer, kunder og netværksgruppe? 🤔
Hvorfor har du så ingen dybere relation til dine kollegaer, kunder eller netværksgruppe, som du bruger flere timer sammen med hver uge?
Det er selvfølgelig fordi, vi har en ”professionel” relation til disse individer, som vi ikke bruger tid på at spørge interesseret ind til og heller ikke ”giver” meget af os selv til. Vi har tendens til at holde det på et meget overfladisk niveau med især kollegaer og kunder.
Det helt samme er gældende for et erhvervsnetværk. Det er godt med en professionel tone og miljø, men dybe relationer er med til at gøre et godt netværk endnu bedre. Det er i de dybe relationer, at vi bliver transparente og føler os trygge i at dele ud af vores erfaringer.
Hvordan laver du så om på det?
Tag solbriller, solcreme, solhatten og vigtigst af alt ferie-mindsetet på igen. Du skal være modig, åben og nysgerrig, ligesom du er, når du ubesværet snakker med fremmede danskere, når du er på ferie. Du skal bruge tid på at spørge interesseret ind til andre mennesker, og så skal du give noget mere af dig selv.
Fortsat god sommer ☀️